Lille RosvinForklaring til programmerne

De fleste programmer på ropro taler for sig selv. Dog er der jævnligt brugere der spørger om forskellige ting. Disse vil efterhånden blive beskrevet her.

Min forenklede forklaring på T'erne:

T er simpelthen træningsintensiteten.

T0 (60 tag/min) (Tæl fx 10 tag pr.10 sek)
T1 (66 tag/min) (Tæl fx 11 tag pr.10 sek)
T2 (80 tag/min) (Tæl fx 20 tag pr.15 sek)
T3 (94 tag/min) (Tæl fx 16 tag pr.10 sek)
T4 (110 tag/min (Bare sluk hjernen og fyr..................)
T5 (med elastikmodstand)

Se mere om T'erne HER

Skråstregen

Det er en gammel tradition i nedskrivningen af træningsprogrammer at skrive fx 30/60.
Dette betyder i al sin enkelthed at man ror tempo i 30 sekunder og holder pause (aktiv hvile) i 60 sekunder. Hvis der ikke er angivet en intensitet, så er det op til brugeren selv at vurderer hvor meget smæk der skal på. Det låser hurtigt et program hvis intensiteten er anført.
Jeg plejer at sige at man skal tilrættelægge det, så man dels kan genneføre hele programmet, men også så man rammer den ønskede følelse af træthed.

On-off

Termerne on og off taler næsten for sig selv. On betyder tempo/arbejde, og intensiteten er relativ. Hvis man ror lange udmagrende maratonprogrammer er intensiteten selvsagrt lavere end når den stå på benhård sprinttræning. Jeg plejer at definere det som at man skal være passende træt når man er færdig. Off betyder aktiv hvile. Altså at man ror. Ikke at man går helt i stå, men at man ror. Både med bevidsthed om teknik, og med så meget tryk på bladet, at man får syren ud af armene.